h.gifVedtægter for Støtteforeningen "Denmark Lesotho Network" DLN:

NAVN OG HJEMSTED.

Foreningens navn er " Denmark Lesotho Network" Foreningen har hjemsted i Århus.

§ 1. FORMÅL

Støtteforeningen " Denmark Lesotho Network" har til formål:
1) At støtte initiativer i Lesotho, som fremmer arbejdet med at udvikle og forbedre levevilkårene i landet.
2) At fremme kontakten mellem folk i Lesotho og Danmark

§ 2. MEDLEMSKAB.

Alle, der kan støtte foreningens formål og har indbetalt kontingent til foreningen er medlem.
Medlem af foreningen kan være enkeltpersoner eller foreninger. Kollektive medlemmer betaler samme kontingent som individuelle medlemmer.
Kontingentindbetaling følger kalenderåret og er en forudsætning for stemmeret på generalforsamlingen.
For at bibeholde sit medlemsskab er sidste rettige betalingsfrist den årlige generalforsamling. Kontigentet fastsættes for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling

§ 3. GENERALFORSAMLINGEN

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor hvert medlem har 1 stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt. Foreninger, som tegner kollektivt medlemskab, har 1 (én) stemme på generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned.
Indkaldelse til generalforsamling ved e-mail, med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel. Med den skriftlige indkaldelse følger årsregnskab og beretning.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, og forslag om ændringer af vedtægterne skal fremsendes til formanden senest 2 uger før generalforsamlingen.
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis 1/5 af medlemmerne eller 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med e-mail med 3 ugers varsel.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
a). Valg af dirigent og referent
b). Beretning fra bestyrelsen
c). Beretning fra arbejdsgrupper
d). Aflæggelse af regnskab
e). Indkomne forslag
f). Vedtagelse af budget
g). Valg af bestyrelse og revisorer
h). Eventuelt
Generalforsamlingen træffer beslutning med simpelt flertal, hvis vedtægter ikke bestemmer andet.
Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.

§ 4. BESTYRELSEN

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af mindst 4 og maksimum 7 medlemmer, der vælges for 2 år af gangen, således at 2 medlemmer er på valg hvert år. Der vælges 2 suppleanter.
Suppleanter vælges for 1 år. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder 1. suppleanten i bestyrelsen som fuldgyldigt medlem.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.

§ 5. BESTYRELSENS OPGAVER.

Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden.
Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Bestyrelsen nedsætter arbejdsgrupper til at varetage konkrete arbejdsopgaver i foreningens interesse. Hver arbejdsgruppe kan sende en repræsentant til bestyrelsesmøderne

§ 6. FORENINGENS DRIFT.

Foreningens omkostninger dækkes gennem kontingent fra medlemmer, "fund raising", aktiviteter og gennem bidrag fra fonde, institutioner og organisationer eller lignende. Tilskud må ikke være betinget af fordringer, som ikke er i overensstemmelse med foreningens vedtægter og Generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutninger.

§ 7. RENGSKAB OG FORMUE

Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af to revisorer, valgt blandt medlemmerne ved simpelt stemmeflertal.
Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter og udarbejder foreningen årsregnskab.
Foreningens formue udover, hvad der er nødvendigt til afholdelse af de løbende udgifter skal, med mindre generalforsamling bestemmer andet, anbringes i bank, sparekasse eller på girokonto.

§ 8. TEGNING/HÆFTELSE:

Foreningens forpligtes udadtil ved underskrift af formand og kassereren.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer/bestyrelse nogen personlig hæftelse for de af foreningen påhvilende hæftelser.

§ 9. EVENTUEL EKSKLUSION AF MEDLEMMER

Et medlem, der ikke overholder foreningens vedtægter, kan ekskluderes hvis en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling beslutter sig derfor.

§ 10. FORENINGESNS EVENTUELLE OPHØR

Foreningen kan kun nedlægges hvis forslag herom vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen afgør samtidig, hvorledes eventuelle tilbageværende midler anvendes i overensstemmelse med foreningens formål, såfremt det måtte vise sig umuligt at overføre dem til en NGO i Lesotho. Således besluttet på den første ordinære generalforsamling 13. september 2003.
.
1. Revision 18. september 2004

2. Revision 17. september 2005

3. Revision 17. september 2006


Her findes en engelsk udgave af vedtægterne...English version I tilfælde at uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske der gælder.